DSB - Bag UNICEF og Rasmus Klump

November 22, 2018

Hvad nytter det, at have en overenskomstmæssig ret til barns første sygedag, hvis opsigelsen ligger klar, når man kommer tilbage...? Er det anstændigt at enlige med børn, skal frygte for deres ansættelse, fordi de tager sig af deres børn... Det er ikke OK DSB.

DSB gemmer sig bag ved UNICEF og Rasmus Klump, imens de truer børnenes DSBansatte forældre på deres eksistensgrundlag pga for mange barnets sygedage. “ 

På DSB hjemmeside står der: "Giv dit fredagsslik i den gode sags tjeneste" Børnene er vores fremtid, så dem skal vi passe godt på. DSB har derfor indgået et partnerskab med UNICEF." Det gælder så bare ikke ansattes egne børn, for deres forældre bliver indkaldt til alvorlige fraværssamtaler pga for mange barnets sygedage. Som udmunder i en trussel om fyring hvis det ikke stopper. Og her i efterårsferien uddelte DSB ”Rasmus Klump og det glemte tog” til børnene i S-togene.
”Du har alt alt for meget fravær”, sådan startede min fraværssamtale med min leder. ”Har du nogle forslag til at få nedbragt fraværet” spurgte min leder mig stramt, hvortil jeg svarer ”Jamen jeg ved ikke helt hvordan, for jeg har ikke det store netværk at trække på” Jeg kan da godt forsøge at trække mere på bedsteforældrene, men de er gamle og nedslidte og arbejder stadig selv.
Sagen er nemlig den at jeg har været hjemme med sygt barn 2 gange siden inden for få måneder. Jeg har en datter på 6 år og en lille søn på 16 måneder. Alle ved jo at små børn skal igennem en masse sygdom. Derfor blev jeg meget overrasket da indkaldelsen til fraværssamtalen kom, for jeg havde jo kun selv været syg en enkelt gang. Konklusionen af fraværssamtalen blev at mit fravær kunne få “alvorlige konsekvenser for mit ansættelsesforhold i DSB”, for det har store driftsmæssige konsekvenser når jeg er fraværende. Jeg ved ikke hvordan sådan en sætning lyder i jeres ører, men jeg opfatter det som om at jeg er i fare for at miste mit arbejde, hvis mine børn bliver syge igen. Efter samtalen startede mine konstante stress symptomer. Ondt i maven, dårlig søvn, tankemylder, sporadisk hovedpine. Og når jeg hører min lille søn hoste får jeg hjertebanken. Og et mindre panik anfald når jeg opdager en rød plet – hvad hvis det er skoldkopper? Jeg tror også at DSB har ekstra fokus på mig, fordi de måtte betale mig fuld løn i nogle måneder før min barsel, da jeg blev sygemeldt. En sygemelding som var foranlediget af ledelsens pres, for at få mig til at garantere at jeg ikke blev mere syg.
Hvem pokker er det egentlig der er syg her?

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

Udvalgte blogindlæg

Love & Løbesedler - Nørreport 20. dec.

December 18, 2018

1/10
Please reload

Seneste blogindlæg

December 17, 2018

November 29, 2018